|
Adgangskravene til et merkonom- eller teknonomfag er en adgangsgivende uddannelse eller erhvervserfaring af mindst 2 års varighed.
En adgangsgivende uddannelse kan i henhold til § 4 i bekendtgørelse nr. 1336 af 14/12/2005 være:
1. En relevant erhvervsuddannelse
2. En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
3. En gymnasial uddannelse
4. En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1-3.
Institutionen kan ud fra en konkret vurdering af uddannelsesmæssige forudsætninger optage ansøgere med uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med ovennævnte uddannelsesmæssige adgangskrav.
Adgangskrav til Specialeforløb samt Afgangsprojekt er en adgangsgivende uddannelse samt relevant erhvervserfaring af mindst 2 års varighed.
Ansøgere, der har gennemført 4 merkonomfag eller afsluttet uddannelsen til merkonom efter tidligere regler herom, kan optages på Specialeforløb og derefter Afgangsprojektet, hvis de opfylder adgangskrav herover samt opfylder krav til obligatoriske og valgfrie moduler. Se mere herom på de enkelte profiler.
Relevant erhvervserfaring, der er opnået før eller sideløbende med uddannelsen til merkonom, medregnes ved optagelse på Specialeforløb.
Tekniske forudsætninger
Da al kommunikation foregår på kursistsystemet www.netauonline.dk, er Internetadgang en forudsætning for deltagelse.
De fleste dokumenter ligger i forskellige Office programmer; Powerpoint, Word, Excel, hvorfor det er en forudsætning at man har brugerkendskab hertil, samt programmerne installeret på egen pc.
|