|
International transport og logistik |
|
|
|
Som noget nyt kan man gå i 2 retninger på denne akademiuddannelse.
Der er en retning for Indkøb samt en retning for Transport.
Der er det samme obligatoriske fag på begge retninger, men 2 forskellige anbefalede fag. Derudover 2 valgfag, så merkonomdelen består af 4 fag i det hele.
_ _ _ _ _
Du skal vælge en akademiuddannelse med profil i International transport og logistik, hvis du ønsker en øget teoretisk viden inden for transport og distribution af produkter på tværs af landegrænser, og du synes, det er spændende at indgå i internationale samarbejdsrelationer.
I takt med den øgede globalisering og stigende handel på tværs af lande bliver der stillet stadig større krav til virksomhedernes medarbejdere i transport- og logistikstillinger. De skal kende til lovgivning og regler for transport mellem de enkelte lande, og de skal være i stand til at indgå i internationale relationer.
Når du læser AU International transport og logistik, vil du lære om de forhold, der er vigtige at tage højde for, når virksomheder transporterer gods på tværs af landegrænser. Du vil derfor lære om lovgivning og retningslinjer for international transport, og om hvordan det er muligt at planlægge og styre tilgangen af ressourcer, der skal hentes i udlandet.
|