|
Omfang:10 ECTS-point
Eksamensform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i godkendt projekt
Særlige adgangsforudsætninger: Ingen
Formål
Modulet skal kvalificere den studerende til at kunne tage professionel del i løsningen af organisatoriske problemstillinger samt i organisatoriske forandringsprocesser og strategiske udviklingsprocesser
Indhold
1. Organisatoriske grundelementer og sammenhænge 10 %
2. Organisationsstruktur 15 %
3. Styringsprocesser 10 %
4. Virksomhedskultur og -etik 10 %
5. Individ og grupper 15 %
6. Ledelse 10 %
7. Strategi 15 %
8. Organisationsudvikling 10 %
9. Projektstyring 5 %
100 %
Mål
Ud fra en helhedsforståelse af organisationen og dens strukturer, kulturer og processer samt dens forhold til omverdenen, er det målet, at den studerende:
• Kan anvende metoder til personlig udvikling og til udvikling af samspillet i grupper.
• Kan analysere samspillet med virksomhedens struktur, processer og kultur.
• Har forståelse af etiske problemstillinger.
• Kan anvende ledelses- og motivationsteorier i forbindelse med problemløsning.
• Kan analysere virksomhedens behov for strategisk og organisatorisk udvikling og innovation og vurdere løsninger herpå.
• Kan indgå i og styre projekter.
Delmål
Organisatoriske grundelementer og sammenhænge
At den studerende
• kan redegøre for organisationsbegrebet og organisationens tre grundelementer: Struktur, tyringsprocesser og kultur
• ud fra en systemopfattelse af virksomheden har forståelse af samspillet mellem organisatorisk opbygning og omgivelserne
Organisationsstruktur
At den studerende
• har et grundlæggende kendskab til arbejdsdeling og forskellige former for
koordineringsmekanismer
• kan opbygge organisations- og netværksstrukturer, der kan bidrage til løsning af
koordineringsbehovet, herunder drift, tilpasning og udvikling
Styringsprocesser
At den studerende
• har forståelse af sammenhængen mellem virksomhedens styringsprocesser: planlægning, beslutning, information og kontrol
Virksomhedskultur og –etik
At den studerende
• har kendskab til samfundskultur, virksomhedskultur og subkultur
• har forståelse for kulturens betydning for virksomhedens aktiviteter og for organisationens udvikling
• kan identificere væsentlige træk ved kulturen, herunder formelle og uformelle elementer
• har kendskab til etiske forhold og kan identificere såvel interne som eksterne etiske problemstillinger, der knytter sig til virksomheden
Individ og grupper
At den studerende
• har grundlæggende forståelse for samspillet mellem personlig udvikling og jobtilrettelæggelse med henblik på at tilgodese såvel effektivitet som tilfredshed
• kan vurdere og anvende forskellige motivationsteorier
• har forståelse af gruppedannelsers og gruppeprocessers betydning for udviklingen af værdier, holdninger, normer og roller
• Kan analysere intra- og intergruppekonflikter
Ledelse
At den studerende
• kan analysere forskellige ledelsesopgaver, ledelsesformer og ledertyper
Strategi
At den studerende
• har kendskab til de grundlæggende strategiske værktøjer og kan anvende disse til afdækning af virksomhedens strategiske situation og strategiske udviklingsmuligheder, herunder kunne formulere og revurdere virksomhedens ide (mission) og langsigtede mål (vision)
• har forståelse af strategiprocessens betydning for organisationens opbygning, drift, udvikling og innovation
Organisationsudvikling
At den studerende
• har kendskab til forskellige udviklingstrin i organisationen og kan analysere og vurdere behovet for innovation og udvikling
• kan vurdere forskellige metoder til ændring af organisationen
Projektstyring
At den studerende
• har kendskab til projektarbejdsformen
Projekt
Som en integreret del af undervisningen udarbejder den studerende et projekt i form af en selvvalgt organisatorisk opgaves løsning i praksis. Projektet skal godkendes af skolen.
Eksamen
Individuel mundtlig eksamen, hvor eksaminationen tager udgangspunkt i en kort præsentation af projektet og dets teoretiske grundlag.
|