spacer.png, 0 kB
Netbaseret AkademiUddannelse - Niels Brock, afd. Netau - Kultorvet 2 - 1175 København K - Telefon: +45 33419322
spacer.png, 0 kB
Transport og transportjura Udskriv E-mail


Fagmodulet omfatter: 10 ECTS-point
Eksamensform: 4 timers skriftlig prøve
Særlige adgangsforudsætninger: Ingen


Formål
At den studerende opnår et fagligt og metodisk grundlag til at kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger med henblik på selvstændigt at kunne foretage planlægning og gennemførelse af opgaver i den samlede forsyningskæde inden for international transport ogtransportjura.


Mål

At den studerende
• kan forstå godsets beskaffenhed, infrastruktur og miljø i forhold til transportmulighederne
• kan forstå effekten af told og afgifter på den internationale vareomsætning og distribution
• kan vurdere transportformernes fordele og ulemper
• kan analysere de forskellige materieltypers anvendelighed
• kan forstå dokumentforløbet ved transportens gennemførelse
• kan forstå prisfastsættelse ved forskellige transportformer
• kan vurdere transporttilbud i forhold til service og omkostninger
• har viden om transportaftalens parter
• har indsigt i afsender eller modtager som transportkøber, herunder betydningen af reglerne i INCOTERMS 2000
• kan anvende reglerne om indgåelse af transportaftaler, herunder aftaler om brug af NSAB 2000
• kan vurdere aftalefrihed over for de internationale transportkonventioners præceptivitet
• kan anvende relevante transportdokumenter
• har indsigt i transportdokumenters beviskraft, legitimation, negotiabilitet og indehavers råderet.
• kan anvende reglerne om transportansvaret ved forskellige transportformer og vurdere behovet for forsikring
• kan anvende formidleransvaret og oplagringsansvaret i henhold til NSAB 2000
• kan bruge reglerne om transportørens modtager- og udleveringsansvar
• har indsigt i reglerne for og forskellen på gennemgangs- og multimodale transporter


Indhold og omfang

Vejledende vægt i procent:
1. Planlægningselementer 10 %
2. Transportformer 25 %
3. Transportvalg 15 %
4. Transportaftalen 10 %
5. Transportdokumenterne 10 %
6. Transportansvaret 15 %
7. Successive Transporter 5%
8. Inddragelse af studie- og fagrelevant praksis 10 %
100 %


1. Planlægningselementer

Den studerende skal have forståelse for sammenhængen mellem Handel, Transport, Logistik, SCM og Transportjura.

Den studerende skal have kendskab til national transport og distribution, international transport og forskellene på disse. Den studerende skal have kendskab til de forskellige aktører på transportmarkedet samt deres arbejdsområder og værktøjer.

Den studerende skal forstå hvorledes geografi/infrastruktur, kultur herunder religion og politiske forhold samt klima influerer på transportbehov og –muligheder, med her af følgende transportplanlægning og transportafvikling. Endvidere skal den studerende have kendskab til miljøpåvirkningen fra de forskellige transportmuligheder.

Den studerende skal kunne forstå de forskellige godsarter og emballager samt deres håndtering.
Endvidere skal den studerende have kendskab til forskellige typer af told og afgifter samt hvilken indflydelse de har på godsets bevægelighed.

2. Transportformer

Den studerende skal kunne analysere og vurdere de forskellige fysiske transportformers karakteristika og de materialetyper som anvendes.

Den studerende skal have kendskab til brugen af terminaler, deres indretning og betydning for tilrettelægning af rutestrukturen.
Den studerende skal have kendskab til de forskellige godstyper, herunder kendskab til relaterede typer enhedslastsystem, stykgods- og samlegodsmulighed.

Den studerende skal have forståelse for transportformers prissætning og prisdannelse på transportmarkedet. Den studerende skal tillige have kendskab til forskellige former for fragtrater og kunne foretage simple fragtberegninger.

Den studerende skal have kendskab til de arbejdsformer som kan forefindes indenfor de forskellige fysiske transportformer, herunder samarbejdsgrupper og internationale konferencer.

3. Transportvalg
Den studerende skal kunne vurdere transporttilbud og relaterede ydelser. Herunder skal den studerende kunne vurdere de forskellige transportformers muligheder og konkurrence mellem dem.

Den studerende skal kunne kombinere transportformens karakteristika med godsets betydning ihandels- og afsætningssammenhæng.
Den studerende skal have kendskab til hele transportforløbet. Endvidere skal den studerende have kendskab til de forskellige certificeringer og kvalitetsstyringer som en transportør kan anvende.

4. Transportaftalen

Den studerende skal have viden om, hvilke parter, der kan indgå i en transportaftale, og skal kunne vurdere hvilke muligheder, der er for at binde hvervgiveren, hvis aftalen indgås ved en mellemmand.

Den studerende skal herunder kunne vurdere hvilken rolle formidleren spiller.
Den studerende skal kunne afveje hvilke regler, der skal bruges for at indgå en transportaftale, herunder forstå betydningen af NSAB 2000, samt kunne tage stilling til, hvornår NSAB kan benyttes.

Den studerende skal kunne bruge reglerne for formidler-og oplagringsansvaret i NSAB 2000, samt kunne forstå forskellen på de to ansvarsbegreber.

Den studerende skal have forståelse for, samt indsigt i, om det er afsender eller modtager af godset, der er transportkøber, herunder hvilken betydning købsaftalen og INCOTERMS 2000 har i denne henseende.

Den studerende skal kunne vurdere på hvilke områder, der er aftalefrihed mellem parterne, på trods af de internationale konventioners præceptivetet.
Den studerende skal opnå forståelse for på hvilke områder præceptiviteten har betydning i forholdet mellem parterne, herunder vurdere konsekvensen af, at transporten ikke lykkes som aftalt.

5. Transportdokumenterne
Den studerende skal kunne vurdere hvilket transportdokument, der skal anvendes ved en given transport.

Den studerende skal opnå indsigt i, hvilken betydning det har, at dokumentet er korrekt udfyldt.

Den studerende skal kunne analysere og vurdere de juridiske aspekter, der ligger i et transportdokuments beviskraft, legitimation og negotiabilitet for henholdsvis afsender, modtager samt transportøren, samt dens betydning i relation til betaling.

Den studerende skal have indsigt i de køberetlige konsekvenser råderetten over godset har i relation til besiddelsen af dokumentet.

6. Transportansvaret
Den studerende skal kunne anvende de præceptive regler for transportansvar, der gælder indenfor de forskellige transportformer i relation til forsinkelse, bortkomst samt skader på godset.

Den studerende skal kunne forstå samt afveje det behov afsender eller modtager måtte have for forsikring i relation til transportansvarets regler om standardisering og maksimering af tabet.

Den studerende skal kunne anvende de regler, der gælder for udleveringsansvaret, samt kunne vurdere den ansvarsmæssige forskel, der er på transportansvaret og udleveringsansvaret, samt hvilken juridisk konsekvens det har for transportøren.

7. Succesive transporter
Den studerende skal have kendskab til hvad der karakteriserer en successiv transport.
Den studerende skal have indsigt i de regler, der gælder for henholdsvis en gennemgangs- samt en multimodal transport.

Den studerende skal ved valg af transportform kunne analysere den forskel i ansvaret, der er på de to ovennævnte transporter, herunder forstå betydningen af på hvilke områder, en transportør kan fraskrive sig en del af transportansvaret.

8. Inddragelse af studie- og fagrelevant praksis
I samarbejde med de studerende inddrages aktiviteter som casebehandling, gæsteforelæsninger, virksomhedsbesøg, diskussionsoplæg fra studerende eller tilsvarende aktiviteter, som kan medvirke til at understøtte fagets og uddannelsens anvendelsesorienterede sigte.

 
spacer.png, 0 kB
spacer.png, 0 kB
spacer.png, 0 kB