Udskriv

Fjernstudie - hvordan?

Når du vælger at følge et fag på fjernstudie via Net AU vil du kunne sidde overalt i verden og studere – det eneste krav er at du har en internetforbindelse, og en computer med Office-programmerne PowerPoint, Word og Excel installeret.

Se på det enkelte fag hvornår vi starter op næste gang.

Hvad forventes der af mig?

At tage et fag på fjernstudie ligner meget selvstudie og kræver stor selvstændighed og selvdisciplin. Der lægges op til at du indgår i den virtuelle kommunikation på netauonline, ved kommunikation med både underviseren og dine medstuderende. Vi lægger stor vægt på at skabe dialog om sammenhæng mellem teori og praksis.
På netau.dk ligger bogliste på hvert fag. Du sørger selv for at fremskaffe bøger. Undtaget 6-ugers forløb. 

Hvad er den forventede arbejdsbyrde?

Indledningsfag:
Indledende Kommunikation - ca. 15 timer ugentligt (4 uger) 
Indledende Økonomisk matematik - ca. 8 timer ugentligt (10 uger)
Indledende Erhvervsøkonomi - ca. 8 timer ugentligt (10 uger)
6-ugers forløb: fuldtid / 37 timer ugentligt

Merkonom - AU: ca. 12 timer ugentligt (ca. 4 mdr.)
Diplom: ca. 15 timer ugentligt (8/16 uger)
Vi anbefaler at du tager ét fag pr. semester.

Hvordan studerer jeg på fjernstudie?

Studiet foregår udelukkende via nettet; dvs. at du på intet tidspunkt skal møde fysisk op til undervisning. Eneste fremmøde er til eksamen - se undtagelser i afsnit om eksamen nedenfor.

På nettet får du adgang til faget via kursistsystemet netauonline, som er et Fronter LearningManagementSystem. Herinde møder du en læseplan, hvor du uge for uge kan se hvad du skal læse, hvilke opgaver du skal løse osv. Du finder derinde desuden en præsentation af din underviser og dine medstuderende, opslag fra din underviser, undervisnings- / kursusmateriale, afleveringsfaciliteter osv. Du får endvidere adgang til elektroniske debatfora, hvor du kommunikerer med din underviser og er i dialog med dine medstuderende. Her kan alle deltagere følge med i de spørgsmål og svar der bliver givet.
På de fleste fag foregår der online webinarer, med mulighed for direkte kommunikation med underviseren. Webinaret lægges efterfølgende op som fil for de studerende som ikke har haft mulighed for at deltage.

Hvordan foregår eksamen på fjernstudie?

Skriftlig eksamen

Skriftlig eksamen afholdes så vidt muligt regionalt, alternativt arrangeres individuel eksamen hvor du selv finder lokalitet og tilsyn efter nærmere anvisninger.

Mundtlig eksamen

Mundtlig eksamen afholdes p.t. i Odense og/eller Hellerup. Alternativt arrangeres eksamen via Adobe Connect og webcam, hvor du selv finder lokalitet og tilsyn efter nærmere anvisninger. Du vil selv skulle betale de eventuelle omkostninger der kan være forbundet med lokale/tilsyn.

 


Studievejledning

studievejledning_netau

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

:

Kultorvet 2 - 1175 København K - Telefon: +45 33419322
Copyright © 2011 Netau. Alle rettigheder reserveret.
web: VIArt