|
Formål
At den studerende opnår en kompentence, som bygger
på en helhedsforståelse af produktionsoptimering
således at den studerende vil kunne tage del i
løsninger af produktionens problemstillinger.
Mål
Produktionsteknikker
Målet er, at den studerende
1) kan forstå forskellige produktionssystemer
og deres opbygning,
2) kan analysere delsystemers virkemåde og anvendelsesmuligheder
i et produktionssystem og
3) kan foretage en vurdering af produktionssystemet
i IT-sammenhæng.
Produktionsoptimering
Målet er, at den studerende
1) kan udarbejde tekniske specifikationer til produktændringer
for optimering af produktionen,
2) kan foretage optimering af en produktion og
3) kan anvende automatiseringsprincipper til optimering
af en produktion.
Logistik
Målet er, at den studerende
1) kan analysere problemstillinger på taktisk
og operationelt niveau i relation til den samlede forsyningskæde,
2) kan analysere samarbejdsrelationer mellem alle parter
i de integrerede logistikkæder med henblik på
optimering af den samlede ressourceudnyttelse og
3) kan anvende relevant IT i forbindelse med optimeringen.
Projektstyring
Målet er, at den studerende
1) kan planlægge, styre og implementere projekter
inden for virksomheden og
2) kan styre økonomien i et projekt med hensyn
til fremdrift og likviditet i forhold til det budgetterede.
Kvalitet og måleteknik
Målet er, at den studerende
1) kan anvende enkle statistiske tests,
2) kan anvende systematisk forsøgsplanlægning
til optimering af produktionens processer og
3) kan udarbejde og anvende usikkerhedsbudgetter.
Indhold og omfang
Vejledende vægt i procent
1. Virksomhedens delsystemer 10%
2. Produktionssystemer på IT 10%
3. Produktionsforbedring 10%
4. Automatisering 5%
5. Robotteknologi 5%
6. Rationalisering 5%
7. Analyse af vareflow 5%
8. Optimering af omsætningshastighed 5%
9. Gabsanalyse 5%
10. Disponering 5%
11. Projektledelse 5%
12. Projektstyring 10%
13. Statistiske test 10%
14. Forsøgsplanlægning 5%
15. Usikkerhedsbudget 5%
100%
1. Virksomhedens delsystemer
Den studerende skal kunne redegøre for virksomhedens
tre delsystemer, det tekniske delsystem, det administrative
delsystem og det sociale delsystem, og forstå
samspillet mellem delsystemerne og delsystemernes samspil
med omverdenen.
2. Produktionssystemer på IT
Den studerende skal kunne redegøre for anvendelsen
af IT baserede produktionssystemer, og finde de bedst
egnede til at klare opgaverne mellem virksomhedens styringsprocesser.
3. Produktionsforbedring
Den studerende skal kunne redegøre for vigtigheden
af optimering, for at virksomheden hele tiden er på
forkant af udviklingen, ved hjælp af produktrevision
og forbedrede produktionsforhold.
4. Automatisering
Den studerende skal kunne redegøre for nødvendigheden
af at erstatte manuelle handlinger med maskinelle handlinger,
for at øge lønsomheden.
5. Robotteknologi
Den studerende skal kunne redegøre for anvendelsen
af robotteknologi overalt i virksomheden, hvor det viser
sig at fremme produktionen eller forbedre arbejdsmiljøet.
6. Rationalisering
Den studerende skal kunne redegøre for hvordan
samarbejdet mellem virksomhedens delsystemer bliver
så effektiv som mulig.
7. Analyse af vareflow
Den studerende skal kunne redegøre for vigtigheden
af virksomhedens evne til at kunne levere hurtigt og
til tiden.
8. Optimering af omsætningshastighed
Den studerende skal kunne redegøre for nødvendigheden
af at have høje omsætningshastigheder,
for at reducere kapitalbindingen, og derigennem forbedre
økonomien.
9. Gabsanalyse
Den studerende skal kunne redegøre for den forskel
der er mellem virksomhedens mål og det som virksomheden
opnår, for at kunne analysere hvorfor virksomheden
ikke når sine mål.
10. Disponering
Den studerende skal kunne redegøre for hvilke
disponeringsværktøjer der er velegnet for
virksomheden, for at opfylde virksomhedens mål.
11. Projektledelse
Den studerende skal kunne redegøre for projektlederens
opgaver før projektstart, planlægning ved
projektstart, overordnet projektstyring så tiden
overholdes og projektet afsluttes rettidigt.
Den studerende skal kunne redegøre for projektlederens
roller.
12. Projektstyring
Den studerende skal kunne redegøre for styringskonceptet
med dets faser, analyse, strategi og mål, styringskoncept,
styringsparametre, ansvar og kompentence.
13. Statistiske test
Den studerende skal kunne arbejde med statistiske tests,
hypotesetest ensidigt eller tosidigt, u-test,
t-test, f-test, ?²test, tukeys test, regressions-
og korrelationsanalyse.
14. Forsøgsplanlægning
Den studerende skal kunne redegøre opbygningen
af en forsøgsplanlægning, så den
opfylder krav fra myndigheder og kunder.
15. Usikkerhedsbudget
Den studerende skal kunne redegøre for nødvendigheden
i at foretage en vurdering af måleusikkerheden
ved en måling, ved at fastlægge usikkerhedskomponenterne.
|